U-værdi beregner – Beregn U-værdi for væg, loft og gulv

U-værdi beregner

Beregn U-værdi for vægge, lofter og gulve efter DS/EN ISO 6946. Vælg bygningsdel, opbyg lagene indefra og ud, og få resultatet med det samme.

1. Type bygningsdel

Start fra en typisk konstruktion

2. Overgangsmodstande

Værdierne følger bygningsdelens varmestrømsretning. Du kan overskrive dem.

3. Lag (indvendig → udvendig)

    Med vores U-værdi beregner kan du beregne, hvor godt en væg, et gulv eller en loft- og tagkonstruktion isolerer. Indtast de forskellige materialer, deres tykkelse og lambdaværdi, og beregn den samlede U-værdi for konstruktionen.

    U-værdien angives i W/m²K og beskriver, hvor meget varme der passerer gennem 1 m² af en bygningsdel ved en temperaturforskel på 1 °C. Jo lavere U-værdi, desto bedre isolerer konstruktionen.

    Beregn U-værdien for hele konstruktionen og se samtidig de enkelte lags R-værdi, den samlede varmeisolering og betydningen af materialernes tykkelse og varmeledningsevne.

    Hvad er en U-værdi?

    U-værdien er et mål for, hvor meget varme der strømmer gennem en bygningsdel. Den bruges blandt andet til at beskrive isoleringsevnen for ydervægge, gulve, lofter og tage.

    U-værdien angives i W/m²K.

    En lav U-værdi betyder, at konstruktionen leder mindre varme igennem sig og derfor isolerer bedre. En høj U-værdi betyder omvendt, at der passerer mere varme gennem konstruktionen.

    Eksempelvis vil en velisoleret ydervæg normalt have en lavere U-værdi end en ældre, dårligt isoleret væg.

    U-værdien afhænger blandt andet af konstruktionens materialer, materialernes lambdaværdi, tykkelsen på de enkelte lag og de overflademodstande, der indgår i beregningen.

    Sådan beregnes U-værdien

    U-værdien beregnes ud fra konstruktionens samlede termiske modstand.

    For en simpel lagdelt konstruktion kan sammenhængen vises med følgende formler:

    Formel
    R = d / λ
    R = modstandstal
    d = lagtykkelse
    λ = varmeledningsevne

    Det betyder, at et tykkere lag normalt giver en større R-værdi, mens en lavere lambdaværdi også giver en større R-værdi.

    Når flere lag indgår i den samme konstruktion, lægges deres modstande sammen. Hertil kommer overflademodstandene Rsi og Rse.

    Formel
    Rtotal = Rsi + Σ R + Rse
    Rtotal = samlet modstand
    Rsi = indvendig overflademodstand
    Rse = udvendig overflademodstand

    Det er vigtigt at bruge de rigtige forudsætninger for den konkrete konstruktion. I mere detaljerede U-værdiberegninger indgår også forhold som konstruktionens opbygning, luftspalter og eventuelle inhomogene lag.

    U-værdi og BR18

    U-værdier indgår i Bygningsreglementets krav til bygningers klimaskærm. Kravene afhænger blandt andet af, hvilken bygningsdel der er tale om, og om der er tale om nybyggeri, ændret anvendelse, tilbygning eller ombygning.

    Generelle mindstekrav

    BR18 §257 angiver generelle mindstekrav til klimaskærmen. For de vigtigste konstruktionstyper er grænseværdierne blandt andet:

    Maksimale U-værdier

    Oversigt over de maksimale U-værdier for forskellige bygningsdele.

    Bygningsdel Maks. U-værdi
    Ydervægge og kældervægge mod jord 0,30 W/m²K
    Etageadskillelser og skillevægge mod rum med temperaturforskel ≥ 5 °C 0,40 W/m²K
    Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum 0,20 W/m²K
    Loft- og tagkonstruktioner 0,20 W/m²K

    Kravene i §279 gælder for ombygning og andre forandringer og skal vurderes sammen med de øvrige energikrav i Bygningsreglementet.

    Vigtigt om BR18

    En U-værdi alene dokumenterer ikke nødvendigvis, at et byggeprojekt overholder alle energikrav. BR18 indeholder også andre krav og beregninger, og den konkrete situation kan have betydning for, hvilke bestemmelser der gælder.

    Hvis du skal bruge beregningen som dokumentation i et konkret byggeprojekt, bør konstruktionen derfor vurderes efter de relevante beregningsmetoder og gældende regler.

    Hvordan kan U-værdien forbedres?

    Hvis du vil reducere U-værdien for en konstruktion, er det især materialernes varmeledningsevne og tykkelsen på isoleringslaget, der har betydning.

    Typiske muligheder er:

    Mere isolering

    Et tykkere isoleringslag giver normalt en højere R-værdi og dermed en lavere U-værdi.

    Isolering med lavere lambdaværdi

    To isoleringsmaterialer kan have samme tykkelse, men forskellige lambdaværdier. Materialet med den laveste λ-værdi vil normalt give den største termiske modstand ved samme tykkelse.

    Reduktion af kuldebroer

    Den faktiske varmeisolering kan påvirkes af konstruktionens detaljer og kuldebroer. Derfor kan en simpel lagberegning ikke altid bruges som en komplet dokumentation af den reelle konstruktion.

    For komplekse konstruktioner kan der være behov for en mere detaljeret beregning efter DS 418.

    Go up